|
Psykoterapi -
Samtaleterapi
Har du
"ondt i livet" ... og trænger til en at tale med? Gennem
samtaleterapi hjælpes vi ad til at finde guldappelsinen i din
turban. Sammen finder vi dit potentiale og får det synliggjort.
Vi gør drømme til virkelighed ...
Vi finder de
nye døre, som kan give dig mulighed for fornyet
livskvalitet og for at nå de mål for livet, dit hjerte brænder
for.
Tit kan indre
konflikter og oplevelser være skyld i psykiske blokeringer - der
gør det umuligt at se skoven for bare træer!
Indre
konflikter kan være årsag til, at du vil ét ... men gør
noget andet!
Gennem
samtaleterapien bliver din opfattelse af dig selv tydeligere, så
du får lettere ved at gøre det, der er godt og rigtigt for dig,
så du føler dig ligeværdig, med de mennesker du omgås.
Find din indre
styrke og få genskabt livsglæden, selvtilliden samt harmonien i
livet. Du får mulighed
for at få dine inderste ønsker og mål for livet ført ud i livet.
Kort sagt ... vi forvandler ægget,
larven, puppen ... til den smukkeste sommerfugl - og du vil lyse
op kap med stjernerne.

Parterapi
Knirker det i
parforholdet? Bryd de negative mønstre og skab positiv kontakt
til hinanden.
Når vi bliver irriterede,
fordømmende eller tager afstand fra andres måde at være på, er
det ofte, fordi de udlever de aspekter, som vi fornægter,
frygter og ikke accepterer - vores egne "skyggesider".
Vi har alle en
"kartotekskasse" med forskellige kartotekskort. I den ene side
af kassen står alle de kort, der fortæller, hvordan vi skal
opføre os for at få succes ... Jeg kalder dem de hvide kort! -
og i den anden side af kassen står de kort, der siger - at sådan
og sådan gør "man" ikke! Dem kalder jeg de sorte kort!
Først når de "sort kort"
er blevet flyttet over til de hvide kort - og vi ikke mere
bliver irriteret, fordømmende eller tager afstand fra den måde
at "opføre" sig på - har vi sluppet de negative mønstre - og
først nu kan der skabes positiv kontakt til hinanden.
Forløb i parterapi hos mig ...
Første gang kommer begge parter og har på forhånd skrevet 5 ting
ned, som de er glade for at gøre sammen.
(disse ting/gøremål er fundamentet for et fremtidigt fællesskab)
Derudover beder jeg om en liste over - hvad er det, der
irriterer dig ved din partner? Det er disse ting - vi skal
arbejde med hos den enkelte ... altså hos dig selv! Til dette forløb bruger jeg
samtaleterapi og tankefeltterapi.
Først når begge parter
har fået "flyttet" rundt på de sorte kartotekskort, i
deres eget kartotek - og alle kortene står ovre sammen med de hvide kort - (og hver især
accepterer sine egne "skyggesider") - kommer begge parter igen
til en samlet konsultation.
Første og sidste gang er
derfor en "dobbelt" konsultation og koster kr. 1200.
(det kan i nogle
tilfælde være nødvendigt, at begge parter i løbet af
behandlingsforløbet kommer til en samlet konsultation)
Enkeltterapiforløbet
koster kr. 600 per gang.

|